Engesvang Skole

Gjørtz / Andersen Arkitekter

Renovering og udbygning af skole med integration mellem nyt og eksisterende byggeri

Woodconstruction har været involveret i Engesvang Skole i samarbejde med Jens Jensen A/S, hvor vi har leveret og monteret limtræskonstruktioner.

Projektet er en del af en omfattende renovering, ombygning og udbygning af skolen for Ikast-Brande Kommune og er vundet af teamet bestående af Gjørtz / Andersen Arkitekter, DAI og Jens Jensen A/S.

Udbygningen omfatter tre nye tilbygninger, hvor den største danner skolens nye centrum med skoletorv, administration, undervisningslokaler og fælles funktioner. Samtidig gennemføres en omstrukturering af den eksisterende skole, hvor funktioner flyttes og samles for at skabe en mere sammenhængende og funktionel skole.

Projektet er kendetegnet ved en transformation, hvor nyt byggeri skal integreres med eksisterende bygninger fra flere forskellige årtier. Det stiller krav til løsninger i overgangene mellem nyt og gammelt, hvor både geometri, detaljer og udførelse skal fungere præcist i praksis.

Gjørtz / Andersen Arkitekter