CLT er krydslamineret træ, også kaldet for massivtræ. Massivtræselementerne består af træ i flere vinkelrette lag. Det gør at materialet opnår tilsvarende egenskaber og styrker som beton/stål. CLT kan derfor ofte erstatte disse, selv i store, høje og krævende byggerier — enten som 100% træ eller som en hybridløsning.
CLT-elementer er bedre for klimaet end traditionelle byggematerialer i hele dets livscyklus. I produktionsfasen bruges markant mindre energi end ved beton/stål. Den lavere vægt per element gør, at hver lastbil kan transportere flere CLT-elementer pr. læs. Træet binder CO2 i hele sin levetid, hvilket resulterer i et negativt CO2-regnskab — til gavn for både klima og regnskab.
Det er ikke kun vigtigt for os at bygge klimavenligt, men at træet også anskaffes forsvarligt. Derfor anvender vi kun PEFC-certificeret træ, fra europæiske skove i tilvækst. Det betyder bl.a. at der er taget højde for at bevare biodiversitet i produktionen af vores CLT-elementer.
CLT giver flere muligheder, når det kommer til hal- og staldbyg. Ved at vælge CLT som bærende konstruktion, opnår man tilsvarende egenskaber som stål og beton til en konkurrencedygtig pris og med en bedre tilpasningsevne. Det er dermed nemmere at få lige præcist det byggeri du ønsker.
CLT er konkurrencedygtigt på egenskaber, totaløkonomi og leveringstid. Det kan erstatte traditionelle byggematerialer, har en kortere leverings- og montagetid, kræver færre montører og har mindre byggeaffald. Med et CLT kan du derfor nemmere og hurtigere stå med et opført byggeri, hvilket resulterer i en konkurrencedygtig totaløkonomi.
Det er enkelt og nemt at bygge med CLT. Elementerne leveres præfabrikerede og er klar til opførelse allerede ved ankomst til byggepladsen. Derudover er elementerne lettere, hvilket giver flere fordele: Vi kan pakke flere elementer per lastbil og håndtere dem med mindre maskiner og værktøjer. Elementerne opføres og sættes sammen med almindeligt værktøj.
Den cirkulære økonomi er vigtig for os, og vi ønsker at mindske forbrugsspild så meget som muligt. Det imødekommer vi ved at bygge ud fra en “Design for Disassembly”-filosofi, hvor alt kan skilles ad igen og genbruges til andre formål. På den måde forlænges træets levetid som ressource.
Udover de mange fordele er CLT og træ i sig selv i manges øjne også et smukt materiale, der taler til sanserne — som kan bruges i den arkitektoniske udformning. Det er et levende materiale, der naturligt kommer med gode indbyggede fugtregulerende- og brandtekniske egenskaber.